X-gruppens målgruppe er børn og unge i alderen 10-18 år og eventuelt ungestøtte til det 23. år.
Medarbejderne i X-gruppen arbejder primært en-til-en med børnene og de unge med stort fokus på samarbejdet med det private og professionelle netværk, som er omkring barnet og den unge.
Hensigten er at skabe de bedst mulige betingelser for, at vores børn og unge opnår forudsætningerne for at skabe positiv forandring og udvikling i deres liv.
X-gruppen arbejder med en bred målgruppe og har derfor stort kendskab til de ungdomsudfordringer, som børn og unge møder i dag. Det kan være:
- Psykisk sårbarhed
- Psykiatriske udfordringer
- Kønsidentitet
- Brug af rusmidler
- Uddannelsesafklaring
- Kriminalitet
- Familier med komplekse problemstillinger.
X-gruppens opgaver omfatter:
- Kontaktpersonopgaver
- Åben anonym ungerådgivning på skoler og ungecaféer
- Digital ungerådgivning.
Henvisning til X-gruppen sker via børne- og ungerådgivningen.