Etablering af det nye Herlev Bymidte er i fuld gang. Byggearbejderne flytter til hjørnet af Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade onsdag den 10. november 2021 og området langs Herlev Ringvej derfor blive rømmet i løbet af december 2021.
Flytning af byggepladsen betyder, at fortovet langs Herlev Hovedgade bliver inddraget til byggeplads og vejen indsnævres til et spor mod Ballerup, så der kan etableres cykelsti i det inderste kørespor. Byggepladsen har udkørsel i buslommen. Derfor er der etableret signalanlæg for cyklerne og byggepladsudkørsel, så trafikken kan afvikles trafiksikkert og trygt.
Af sikkerhedsmæssige årsager henvises fodgængere til modsatte side af Herlev Hovedgade og kan dermed benytte tunnelen under Herlev Hovedgade til at komme til Herlev Bymidte og Herlev Torv.
Byggearbejderne langs Herlev Bymidte på Herlev Hovedgade sker frem til december 2023. I hele perioden vil busstoppestedet ved Herlev Bymidte (Herlev Hovedgade) være flyttet til Hyrdindestien (Herlev Hovedgade).
Samtidig med etableringen af Herlev Bymidte bliver der også anlagt letbane i Herlev Ringvej. Det betyder blandt andet, at Hovedstadens Letbanes entreprenør CG Jensen på nuværende tidspunkt og frem til december 2021 arbejder på det sydvestlige hjørne i krydset. Dette arbejde giver også ændringer for blandt andet buspassagererne, idet busstoppestedet syd for krydset i retning mod Glostrup er flyttet til Hyrdindestien (Herlev Hovedgade) og 300S og 30E er flyttet tilbage til sin vanlige plads ud for Herlev Bymidte.
Det er muligt at planlægge sin rejse på www.rejseplanen.dk eller www.trafikinfo.dk, hvor det også er muligt at holde sig opdateret om trafikale ændringer.