Gravearbejder før letbanen
I 2025 skal letbanen køre fra Ishøj i syd til Lyngby i nord. I Herlev Kommune skal letbanen køre midt i Herlev Ringvej. Det betyder, at der skal ske store anlægsarbejder med at flytte vejbanerne, cykelsti og fortov ud til siderne. Herlev Kommune forsøger altid at lave en god information til borgere og trafikanter via de informationskanaler, som mange trafikanter bruger. Det er for eksempel P4 trafik.
Der pågår arbejder i hele Herlev Ringvej. Du kan læse meget mere om arbejderne på Hovedstadens Letbanes hjemmeside og planlæg din rejse via rejseplanen.dk.
Som noget af det sidste, skal der udlægges slidlag på hele Herlev Ringvej. For at opnå det bedste resultat udføres arbejdet i større områder ad gangen. Dette arbejde er planlagt udført i september 2024. Arbejdet starter i det østlige kørespor (retning mod Gladsaxe) i Rødovre Kommune og ved kommunegrænsen til Gladsaxe Kommune fortsætter arbejdet i vestlige spor (retning mod Glostrup). Krydsene ved Kantatevej/Mileparken og Herlev Hovedgade samt Hjortespringvej/Tornerosevej og Borgmester Ib Juuls Vej/Tornerosevej planlægges udført i weekender. Det er Hovedstadens Letbane og deres entreprenør som udfører arbejdet. Du kan læse mere om disse arbejder og hvilken betydning arbejdet har for trafikken på www.dinletbane.dk/asfaltseptember
Åben illustration som PDF