Værd at vide om byggeri

Er der behov for jordbundsundersøgelse?

Skal landinspektør afsætte byggeriet?

Bør du få tilbud fra håndværkerne?

Skal du lave kontrakter med håndværkerne, så det aftales, hvad der skal udføres, hvornår det skal være færdigt, hvornår der skal betales og få de nødvendige garantier?

Kan du eventuelt lade en advokat eller anden rådgiver gennemgå kontrakter og aftaler?

Få en fagmand med på råd og lad evt. vedkommende føre tilsyn med byggeriet og gennemgå det, inden håndværkerne får udbetalt de sidste penge Ved vandinstallationer skal et autoriseret VVS-firma indsende vandbegæring Ved kloak- og afløbsarbejde skal autoriseret kloakmester indsende kloakkort Vær opmærksom på placering af vand-, el-, telefon-, gas- og kabel-tv-ledninger

Byggeriet skal færdigmeldes til kommunen, hvis du har fået byggetilladelse Hjemtagelse af lån Økonomi Husk, at byggeri har indflydelse på ejendomsvurderingen og lejeværdien og dermed på privatøkonomien - husk derfor eventuelt at ændre skattekortet

I Herlev Kommunes planlægning kan du støde på begreberne bebyggelsesgrad, udnyttelsesgrad og bebyggelsesprocent.

Bebyggelsesgrad

Bebyggelsesgradberegning er den ældste form for bebyggelsesregulering, knyttet til forholdet mellem grundens størrelse og bebyggelsens omfang, som omfatter alt byggeri; Bolig, udhuse, garager, carporte m.v. Den har været anvendt siden 1800-tallet.

Bebyggelsesgraden angiver forholdet mellem det areal, der bliver bebygget, og grundens areal. Antallet af etager indgår således ikke i selve beregningen, men er fastsat i en deklaration eller byplanvedtægt.

I Herlev Kommune, hvor vi flere steder stadig anvender begrebet, er bebyggelsesgraden fastsat til 1/6, svarende til en bebyggelsesprocent på 16,6. Det er muligt at bygge i to fulde etager, hvorved bebyggelsesprocenten kan blive op til 33,2.

Udnyttelsesgrad

Udnyttelsesgradberegningen blev indført første gang i Københavns Kommune i 1939 og har været anvendt landet over i perioden 1939 til 1977, hvor bebyggelsesprocentberegningen blev indført.

Udnyttelsesgraden angiver forholdet mellem bebyggelsens samlede etageareal og grundens areal. Til grundens areal skal lægges et tillægsareal, svarende til den halve bredde af vejen langs grundens sider mod vej.

Denne beregningsmetode har den svaghed, at en grunds bebyggelsesmuligheder varierer efter udformning og beliggenhed. To arealmæssigt lige store grunde kan ved maksimal udnyttelse bebygges forskelligt. Den ene grund kan være lang og smal med en lille vejside og dermed et lille tillægsreal, mens den anden kan være en hjørnegrund med to vejsider og dertil hørende stort tillægsreal.

De steder i kommunen hvor begrebet stadig benyttes er udnyttelsesgraden sat til 0,2, svarende til en bebyggelsesprocent på 20% + 20% af tillægsarealet.

Bebyggelsesprocent

Bebyggelsesprocenten blev indført i 1977 i ”Bygningsreglementet” og er landsdækkende, altså gældende i områder der ikke er reguleret af lokalplaner, byplanvedtægter eller deklarationer. Bebyggelsesprocenten beregnes som etagearealets procentvise andel af grundens areal.

Bebyggelsesprocenten er i det gældende bygningsreglement fastsat til 30 % for enfamiliehuse og 40 % for dobbelthuse, og derudover kan der opføres 50 m² carport/garage/udhus. Opføres der mere af sidstnævnte bebyggelse vil det tælle med i beregningen af bebyggelsesprocenten.  

Langt den overvejende del af kommunens boligområder er omfattet af ældre byplanvedtægter, lokalplaner eller deklarationer, som opererer med henholdsvis bebyggelses- og udnyttelsesgrader.

Byggesagsbehandlerne kan vejlede dig og oplyse om de gældende regler i byggeloven, bygningsreglementet og de gældende lokalplaner eller byplanvedtægter. De kan for eksempel oplyse om de bebyggelsesregulerende bestemmelser, det vil sige hvor på grunden man må bygge, hvor højt og hvor langt til skel osv.

Byggesagsbehandlerne kan også hjælpe med oplysninger om nogle byggetekniske forhold, for eksempel krav til brandforhold og energiforbrug.

Byggesagsbehandlerne kan ikke påtage sig at løse egentlige byggetekniske problemer eller rådgive dig, da de i de allerfleste tilfælde ikke kender dit hus så godt, at de kan eller må hjælpe med løsninger på de problemer, der kan opstå i forbindelse med en byggesag.

Hvis du har brug for juridisk eller teknisk rådgivning, må du antage en rådgiver, for eksempel en arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller en advokat, der kan komme med konkrete løsningsforslag.

Du skal huske, at du som ejer af ejendommen har ansvaret for, at det, du bygger, lever op til lovgivningens krav.