Lægdommer

Lægdommere hjælper rettens juridiske dommere med at vurdere spørgsmål om skyld og straf og er "den sunde fornuft", som bidrager med den almindelige danskers synspunkter.

Ansøgningsfristen til at blive lægdommer i perioden 2024-2027 er overskredet den 1. februar 2023. Det er derfor ikke længere muligt at søge om at blive lægdommer. 

En lægdommer (nævning og domsmand) har til opgave at hjælpe rettens juridiske dommere med at vurdere spørgsmål om skyld og straf i henhold til den gældende lovgivning.

Som domsmand eller nævning bliver du indkaldt til at dømme i straffesager ved byretten eller landsretten sammen med andre domsmænd, nævninge og juridiske dommere.

Et udvalg vælger de personer, der kommer på det, der hedder Grundlisten. Listen skal afspejle, hvordan befolkningen er sammensat. Det hensyn kan få betydning for, hvem der bliver udtaget, hvis flere er interesserede.

Det er Østre Landsret, der laver nævninge- og domsmandslister. Det sker ved lodtrækning blandt de personer, kommunerne indstiller.

Hvervet er et borgerligt ombud. Det betyder, at du som udgangspunkt har pligt til at være domsmand eller nævning, hvis du bliver udtaget til det.

Læs mere på om domsmænd og nævninge på Danmarks Domstoles hjemmeside.

  • Begrebet Grundlisten dækker over en liste af borgere, som kan blive indkaldt til at virke som nævninge eller domsmænd i udvalgte straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere. 
  • Lægdommere deltager på lige fod med de juridiske dommere. Derfor er det et stort ansvar at være lægdommer.
  • Du bliver indkaldt med mindst tre dages varsel som domsmand og en uge som nævning.
  • Din arbejdsgiver har pligt til at lade dig passe dit hverv som lægdommer.

Grundlisten for 2024-2027 er nu indsendt til Østre Landsret. 

Grundlisten skal bestå af et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Bredden afspejles i variation af køn, alder, etnisk oprindelse og uddannelsesmæssig baggrund, og den varierede sammensætning spiller en vigtig rolle, når straffesager skal vurderes, så almindelige borgeres vurdering af, hvad der er rigtigt og forkert bliver repræsenteret ved domstolene.

Partierne repræsenteret i Herlev Kommunalbestyrelse stiller kandidater til Grundlisten ud fra forholdstalsvalg, men alle borgere i kommunen har mulighed for at blive skrevet på Grundlisten. Optagelse af borgere på Grundlisten er et supplement til partiernes udpegning.

Hvem kan blive lægdommer?

Du kan søge om at blive lægdommer, hvis: 

  • du ikke fylder 80 år inden det sidste år af lægdommerperioden
  • dit fysiske og psykiske helbred er i orden
  • du har valgret til Foketinget (dvs.er dansk statsborger og er mindst 18 år)
  • du taler og forstår dansk 
  • du bor i Herlev Kommune. 

Du kan ikke blive optaget på Grundlisten, hvis du er:

  • minister
  • ansat i ministeriers departementer eller ansat i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder
  • ansat ved domstolene eller i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område
  • advokat eller advokatfuldmægtig
  • præst i folkekirken eller i andre trossamfund.

Efter ansøgningsfristens udløb vil Grundlisteudvalget vurdere de indkomne ansøgninger med henblik på at få sammensat en grundliste for Herlev Kommune. Grundlistens sammensætning skal afspejle sammensætningen af de borgere, der bor i Herlev Kommune med hensyn til køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse mv.

Når Grundlisteudvalget har sammensat grundlisten, sendes den til Østre Landsrets præsident. Præsidenten trækker så lod blandt de personer, der står på alle kommunernes grundlister.

Herefter udtager præsidenten fra Østre Landsret domsmænd og nævninge i straffesager.

Som dataansvarlig skal Herlev Kommune oplyse dig følgende;

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, samt i visse tilfælde artikel 9, stk. 1, litra g samt Retsplejeloven med tilhørende bekendtgørelser.

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig: Almindelige kontaktoplysninger, etnicitet, evt. stilling og arbejdsplads samt om du tidligere har været domsmand jf. artikel 6, oplysninger om politisk tilhørsforhold og i visse tilfælde helbredsmæssige forhold jf. artikel 9 og dit cpr-nr. jf. databeskyttelseslovens § 11.

Hvis du bliver optaget på grundlisten videregiver vi dine personoplysninger til Østre Landsret.

Vi bevarer dine personoplysninger så længe det er nødvendigt for arbejdet med at sammensætte grundlisten, hvilket som udgangspunkt vil være i højst fem år efter, at grundlisten er oversendt til Østre Landsret.

Du kan læse mere om dine rettigheder efter databeskyttelsesreglerne HER.

De borgere, der bliver udtaget til at være lægdommere, får direkte besked af Østre Landsrets præsident.