Hvordan foretager du en indberetning?
Når du vil indberette, kan du klikke på linket eller kopiere linket og sætte ind i et nyt browservindue. Ved at kopiere linket og sætte det ind, sikrer du, at din indberetning er helt anonym.
Du skal give oplysningerne i god tro – det vil sige, at du ikke bevidst må give urigtige eller vildledende oplysninger.
Indberetningssiden
Hvad kan du indberette?
Visse overtrædelser af EU-retten, for eksempel overtrædelser vedrørende forbrugerbeskyttelse, folkesundhed samt miljøbeskyttelse.
Alvorlige lovovertrædelser og alvorlige forhold i øvrigt:
- Strafbare forhold, for eksempel misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
- Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, herunder for eksempel forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven el.lign.
- Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, for eksempel undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet el.lign.
- Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, for eksempel om tjenesterejser, gaver, regnskabsaflæggelse mv.
- Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, for eksempel i form af seksuel chikane eller anden grov chikane.
Sådan indberetter du
Når du laver en indberetning, er det en hjælp, hvis du skriver disse oplysninger:
- Beskrivelse af forholdet, herunder dato, sted og navnet/navnene på den/de involverede person/personer.
- Eventuelle dokumenter eller beviser vedrørende overtrædelsen eller andre oplysninger, som kan lette en undersøgelse af sagen.
Du vælger selv, om du indgiver indberetningen i dit eget navn eller anonymt. Hvis du ønsker anonymitet, er det vigtigt, at du ikke skriver dit navn noget sted i indberetningen.Det kan ikke udelukkes, at din identitet kan udledes af de oplysninger, du selv har givet i indberetningen. Vær derfor opmærksom på, hvordan du formulerer dig.
Bilag
Whistleblowerordning
Retningslinjer for intern behandling af indberetninger
whistleblower rapport
whistleblower-politik