For fødevarevirksomheder er det ekstra uheldigt at få rotter på besøg, da virksomheden nogle gange må lukke for en periode, mens rotten bekæmpes. Derudover skal fødevarer, som rotten kan have været i kontakt med, smides ud.
Ser du rotter på en fødevarevirksomhed, inde eller ude, skal du straks anmelde det til Herlev Kommune. Vores rottebekæmpere vil komme på besøg hurtigst muligt, oftest indenfor få timer. Ring til Herlev Kommune på 44 52 64 70. Telefonen besvares døgnet rundt, også i weekender og på helligdage.
Har du en aftale om rottebekæmpelse på din fødevarevirksomhed med et privat rottebekæmperfirma, skal du følge Procedure for håndtering af rotter på fødevarevirksomheder. Proceduren er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for fødevarevirksomhederne og bliver revideret efter behov.
Husk at du skal kontakte Fødevarestyrelsen, Tlf. 72 27 69 00, når der er rotter indendørs på din fødevarevirksomhed.