Græsning som naturgenopretning

I Herlev Kommune arbejder vi med at skabe mere vild natur, dvs. natur som minder om naturen i Danmark, inden det blev opdyrket. For 1000 år siden levede der mange store planteædende pattedyr i den danske natur, og derfor er mange vilde arter tilpasset en natur med store græssende dyr året rundt.

I mange år har der været folde med græssende dyr ved Kildegården. Undersøgelse af den vilde flora og fauna i kommunens folde med græssende dyr viser her en større artsrigdom, end vi finder i andre åbne områder, hvor græsset bliver slået og lavet til hø. Områder uden pleje springer i skov, og her er der relativt få træarter, som dominerer, fordi der ikke længere er store planteædende dyr i området som tramper rundt, æder af træer og buske, og afleverer efterladenskaber derfra i landskabet.

For at fremme den vilde natur i kommunen etableres i efteråret 2023 flere folde med afgræsning hele året med større klovdyr. Herved kan der ad åre fremelskes et landskab, som minder om den vilde natur, som tidligere var dominerende.

Hjortespring Naturplejeforening har dyr på folde rundt om Kildegården, og Naturcenter Kildegården har også folde med græssende dyr

Herlev Kommune etablerer nu tre nye projekter med mere naturnær helårsafgræsning. Fedtmosefolden i Smør og Fedtmosen er etableret i samarbejde med Gladsaxe Kommune. Fedtmosefolden krydser kommunegrænsen, så vi sikrer, at den er så stor og varieret som muligt. Smørmosefolden ligger bag Klausdal og ned mod Smørmosen. I Lindholm har vi også lavet en ny fold, som har skiftende græssende dyr på folden, så der skabes variation i afgræsningen.

Her på siden kan du læse mere om naturnær græsning, og du kan finde svar på spørgsmål om foldene. De tre folde forvaltes lidt forskelligt.

Hvorfor har vi græssende dyr?

Helårsgræssende planteædere som heste og kvæg er en af de bedste måder at styrke biodiversiteten i et naturområde. De store dyr bidrager væsentligt til en mere mangfoldig og varieret natur med flere blomster, insekter og fugle. 

  • Dyrene skaber lysninger i krat og skov og sørger for, at der kommer flere blomster og mindre græs. At dyrenes går på arealerne i vinterhalvåret, gør en verden til forskel for at begrænse dominerende grove græsser og skabe plads til mindre blomsterplanter.
     
  • Dyrene æder siv og tramper i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne. Hermed bliver vandet lunt, hvilket er vigtigt for padder og mange vandinsekter som fx guldsmede.
     
  • Om vinteren gnaver dyrene til tider i træernes bark og knopper, og de fremmer dermed krogede, skæve og hullede såkaldte veterantræer – og skaber dermed nye levesteder for biller, svampe, laver og mosser.
     
  • Dyrenes efterladenskaber er levested for specialiserede svampe og insekter.

De gavnlige effekter af helårsgræsning sker som en kombination af påvirkningen i henholdsvis sommer- og vinterhalvåret. I løbet af vinteren og foråret bides vegetationen helt i bund, hvilket sikrer masser af lys og varme til blomsterplanterne. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt højt græsningstryk i vinterhalvåret, vil de positive effekter blive tilsvarende mindre.

Om sommeren kan de relativt få dyr ikke følge med plantevæksten. Derfor bliver der masser af plads til blomstring.  

Flere blomster, efterladenskaber, veterantræer og lysåbne vandhuller øger alt sammen mængden og diversiteten af insekter. Og det forplanter sig opad i fødekæden og øger fødeudbuddet til fugle, padder, rovinsekter og flagermus.

 

De græssende dyr giver ekstra naturoplevelse

Mange synes, at det er sjovt at se på dyrene, så det giver en ekstra naturoplevelse for alle, der færdes i foldene. Der er også mulighed for at opleve dyrene fra et vidt forgrenet stinet udenfor og langs med kommunens folde. 

 

Spørgsmål og svar om græsning

Urokser og vildheste har været vidt udbredt i Danmark, men de blev udryddet af mennesket for cirka 5.000 år siden.

De store dyr spillede en nøglerolle og skabte levesteder for mange andre arter.

Når vi nu lader robuste racer af kvæg og heste græsse hele året, udfylder de således den rolle, som vilde heste og okser havde. 

Læs mere om fortidens dyr

Naturnær græsning er græsning på naturens præmisser. Her skal vi ikke producere store bøffer, men i stedet stor biodiversitet! 

Naturnær græsning er helårsgræsning uden tilskudsfodring. Dyrene må ikke sulte, og når der skal være føde til dyrene på arealet hele året, kan der kun gå få dyr pr. hektar. 

I naturnær græsning har dyrene adgang til mineraltilskud, men de får ikke ormekur, da disse slår insekterne ihjel.

Overordnet set har dyrene et fantastisk liv i de store og varierede naturområder.

Hvis der er et dyr, der mistrives og ikke er egnet til projektet, bliver det selvfølgelig fjernet fra folden.

Naturnær græsning fungerer mest optimalt, når flere arter, fx heste og kvæg, græsser på samme fold - også kaldet samgræsning.

Samgræsning – det vil sige græsning med flere dyrearter som heste og kvæg på samme fold – har en række fordele.

Heste og kvæg har forskellige fødepræferencer, og de kan derved bedre udnytte føden på arealet. Det sikrer et mere naturligt græsningstryk til gavn for biodiversiteten.  

Samgræsning giver blandt andet disse fordele: 

  • Det skaber større variation i naturen pga. dyrenes forskellige græsningsmønstre  
  • Det bidrager til spredning af forskellige typer plantefrø 
  • Dyrenes efterladenskaber understøtter forskellige typer gødningsfauna  
  • Det reducerer naturligt mængden af parasitter, hvilket betyder øget dyrevelfærd. Det skyldes, at kvæg er drøvtyggere, og heste ikke er. En række parasitter kan ikke skifte mellem kvæg og hest som vært. 
  • De forskellige dyr giver flere forskellige naturoplevelser for de besøgende i området.  ​

En tommelfingerregel er, at der er føde til et dyr pr. 2-3 hektar. En hektar er 10.000m2. 

I traditionelt landbrug med sommergræsning går der normalt flere dyr – ofte et dyr pr. hektar. Det høje græsningstryk betyder, at de fleste blomster bliver ædt, og overgræsning er desværre et problem på mange naturarealer med sommergræsning. 

Overordnet set viser vegetationen, om der er for få dyr, mens dyrenes huld (sundhedstilstand mm.) afslører overgræsning.

Når området er optimalt græsset, skal der være ædt helt ned til rosetplanterne i april måned på langt det meste af arealet, men der må gerne være pletter tilbage med høj vegetation, især under krat og buske.

Hvis der stadig er et lag dødt plantemateriale tilbage i april måned, er der for få dyr på arealet til at græsse det optimalt efter formålet - at øge biodiversiteten.

Hvis dyrene taber sig for meget, er der for mange dyr på arealet. Vurderingen af dyrenes huld og sundhedstilstand sker i samarbejde med tilknyttede dyrlæger.

Det er afgørende for projektets formål med at øge biodiversiteten i området, at dyrene ikke tilskudsfodres.

Derfor tilpasses antallet af græssende dyr nøje et optimalt græsningstryk samtidigt med, at dyrene trives.

Hvis dyrene tilskudsfodres, vil de ophøre med at udføre deres naturlige fourageringsadfærd om vinteren.

I vinterhalvåret æder dyrene frugter fra træer som bøg, eg, vildæble mm. De æder også kviste, bark og knopper fra træer og buske, lysesiv, brombær og andet, de typisk ikke æder meget af om sommeren. Der er også masser af vissent græs som fortsat har en foderværdi, ligesom græsset tit sætter nye skud i mildere perioder af vinteren.


Dyrenes trivsel øges i øvrigt af, at de skal finde deres føde rundt omkring på arealet.

Særligt hestenes fordøjelsessystem og blodcirkulation er bygget til, at de skal vandre, imens de æder. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de står stille omkring en balle hø mange timer om dagen. Naturlig fouragering giver desuden dyrene en mere varieret kost, hvilket også gavner deres trivsel. 

Hvis et dyr bliver for tynd, vil den enten blive fjernet fra området eller begrænset fodret. En kortvarig fodring sker kun, hvis vi vurderer, at fodringen vil være så begrænset, at den ikke ændrer på dyrets adfærd og naturen i folden.  

Det er afgørende for projektets formål med at øge biodiversiteten i området, at dyrene ikke tilskudsfodres.

Derfor tilpasses antallet af græssende dyr nøje et optimalt græsningstryk samtidigt med, at dyrene trives.

Hvis dyrene tilskudsfodres, vil de ophøre med at udføre deres naturlige fourageringsadfærd om vinteren.

I vinterhalvåret æder dyrene frugter fra træer som bøg, eg, vildæble mm. De æder også kviste, bark og knopper fra træer og buske, lysesiv, brombær og andet, de typisk ikke æder meget af om sommeren. Der er også masser af vissent græs som fortsat har en foderværdi, ligesom græsset tit sætter nye skud i mildere perioder af vinteren.


Dyrenes trivsel øges i øvrigt af, at de skal finde deres føde rundt omkring på arealet.

Særligt hestenes fordøjelsessystem og blodcirkulation er bygget til, at de skal vandre, imens de æder. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de står stille omkring en balle hø mange timer om dagen. Naturlig fouragering giver desuden dyrene en mere varieret kost, hvilket også gavner deres trivsel. 

Hvis et dyr bliver for tynd, vil den enten blive fjernet fra området eller begrænset fodret. En kortvarig fodring sker kun, hvis vi vurderer, at fodringen vil være så begrænset, at den ikke ændrer på dyrets adfærd og naturen i folden.  

På foldene er der opsat læskur, så dyrene kan finde læ og tørt leje.

Dyrene bruger dog sjældent læskuret, da deres pels er tilpasset vind og vejr.

Når foldene er store og varierede, kan dyrene altid finde ly og læ langs skovbryn eller under træer.

Særligt skygge om sommeren er vigtig for dyrene, som sjældent fryser, men hurtigt kan få det for varmt. Derfor giver partier med krat og muligheden for at svale sig i en sø rigtig god dyrevelfærd.

I foldene findes der op til flere planter, som er giftige for dyr i større eller mindre mængder. Nogle planter er særligt giftige for heste, mens kvæg godt kan tåle dem.

Giftighed handler i høj grad om mængde. 

Dyrene kan fx godt æde agern uden at blive syge, så længe de frit kan supplere med anden kost.

Dyrene er evolutionært tilpasset til at undgå de mest giftige planter. Ellers havde et dyr som hesten, der som art er mere end én million år gammel, ikke overlevet.

Derudover har de enkelte individer i deres opvækst i flokken tillært sig en adfærd, så de undgår de giftige planter.

Fx er der brandbæger i foldene, hvilket er en giftig plante for heste. Hestene har siden 2020 i Høje Gladsaxefolden i Gladsaxe kommune har levet med brandbæger uden problemer. De æder simpelthen udenom.

Til gengæld trives den smukke sommerfugl blodplet, hvis larver udelukkende lever af brandbæger. Deres advarselsfarver signalerer, at de er giftige. En gift de har optaget fra brandbæger-planten. 

Mindre dyr som ræv eller hare kryber let under hegnet.

Rådyr og andre hjorte, kan enten krybe under eller hoppe over hegnet. Rådyr og hjorte hopper over hegn på op til 1,6 m i højden, og inden af hegnene omkring foldene i Herlev er højere end 1,2 m.

De dyr, der anvendes i de bynære græsningsprojekter, er rolige og fredelige, og du er meget velkommen til at gå tur i foldene. 

Dyrene kan være nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal du holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende. 

Må der være hunde i folden?
Kvæg og heste kan være mere opsøgende på hunde, så sørg for at holde hunden i kort snor og hold afstand til dyrene - eller lad hunden blive hjemme, hvis du skal ind i folden.

Fodring gør, at dyrene ændrer adfærd og bliver opsøgende.

Dyrene er store, og de kan komme til at nappe og skubbe, hvis de begynder at forbinde mennesker med godbidder. Nogle besøgende synes, at det er utrygt og ubehageligt, hvis dyrene er opsøgende og kommer tæt på.

Tag derfor hensyn til hinanden og dyrene – og lad være med at fodre dem.

Spørgsmål og svar om folden i Fedtmosen

27/10 2023 får vi fire Galloway-kvæg i Fedtmosefolden.

Det er en robust race, der klarer sig godt i naturen hele året. 

I folden findes flere søer og vandhuller samt Tibberup Å. Her kan dyrene finde rigeligt vand af en fin kvalitet.

Dyr, der går i naturarealer, får en stor del af deres væskebehov dækket i forbindelse med græsning til forskel fra dyr, der fodres med hø og andet tørfoder.

Der er også opsat et frostfrit drikketrug, så dyrene altid har adgang til vand - også i perioder med længerevarende, hård frost. 

Den social-økonomiske virksomhed Grantoftegård er forpagter af Fedtmosefolden. Grantoftegård ejer kvæget, og står for det daglige tilsyn mm.

Hvis du oplever skader på hegnet, et sygt dyr eller andet, så kan du kontakte Grantoftegård på telefon 88 18 58 30.

Kvæget gemmer sig ofte i krattet og ligger og tygger drøv, så det er ikke sikkert, at du ser dem i den store fold.

Der er dagligt tilsyn med dyrene i folden, så hvis du ser et skadet eller sygt kvæg, kan det være en god idé at se situationen lidt an.

Det er ikke sikkert, at dyret er alvorligt skadet, men ved akutte situationer kan du ringe til forpagteren Grantoftegård på telefon 88 18 58 30.

Dem kan du også kontakte, hvis du opdager, at hegn eller låger er gået i stykker.

Folden ligger i Fedtmosen, som ligger i både Herlev og Gladsaxe Kommune. Du er meget velkommen til at besøge folden.

Der er gode adgangsmuligheder med cykel, og hvis du er i bil, kan du fx parkere på parkeringspladsen på Gråpilevej (indkørsel fra Klausdalsbrovej), ved Naturcenter Kildegården på Klausdalsbrovej eller området omkring Værebrovej.

Hold afstand til dyrene
Dyrene i folden er rolige og fredelige. De kan være nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal du holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende. 


Må der være hunde i folden?
Kvæg kan være mere opsøgende på hunde, så sørg for at holde hunden i kort snor og hold afstand til dyrene - eller lad hunden blive hjemme, hvis du skal ind i folden.


Hvorfor er det strengt forbudt at fodre dyrene?
Fodring gør, at dyrene ændrer adfærd og bliver opsøgende. Dyrene er store, og de kan komme til at nappe og skubbe, hvis de begynder at forbinde mennesker med godbidder.

Nogle besøgende synes, at det er utrygt og ubehageligt, hvis dyrene er opsøgende og kommer tæt på.

Tag derfor hensyn til hinanden og dyrene – og lad være med at fodre dem.

 

Andre nye folde med græsning

I efteråret 2023 etableres også en ny fold ved Smørmosen og en ny fold i Lindholm.

De nye folde er beskrevet under aktuelle nye projekter i parker og natur

Spørgsmål og svar om Smørmosefolden

27/10 2023 får vi to Galloway-kvæg i Smørmosefolden.

Det er en robust race, der klarer sig godt i naturen hele året. 

 

Der er opsat et frostfrit drikketrug, så dyrene altid har adgang til vand - også i perioder med længerevarende hård frost.

Den social-økonomiske virksomhed Grantoftegård er forpagter af Fedtmosefolden. Grantoftegård ejer kvæget, og står for det daglige tilsyn mm.

Hvis du oplever skader på hegnet, et sygt dyr eller andet, så kan du kontakte Grantoftegård på telefon 88 18 58 30.

Kvæget gemmer sig ofte i krattet og ligger og tygger drøv, så det er ikke sikkert, at du ser dem i den store fold.

Der er dagligt tilsyn med dyrene i folden, så hvis du ser et skadet eller sygt kvæg, kan det være en god idé at se situationen lidt an.

Det er ikke sikkert, at dyret er alvorligt skadet, men ved akutte situationer kan du ringe til forpagteren Grantoftegård på telefon 88 18 58 30.

Dem kan du også kontakte, hvis du opdager, at hegn eller låger er gået i stykker.

Folden ligger ved Smørmosen, som ligger bag Klausdal. Du er meget velkommen til at besøge folden.

Der er gode adgangsmuligheder med cykel, og hvis du er i bil, kan du fx parkere på parkeringspladsen ved Klausdal, Klausdalsbrovej 336.

Hold afstand til dyrene
Dyrene i folden er rolige og fredelige. De kan være nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal du holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende. 


Må der være hunde i folden?
Kvæg kan være mere opsøgende på hunde, så sørg for at holde hunden i kort snor og hold afstand til dyrene - eller lad hunden blive hjemme, hvis du skal ind i folden.


Hvorfor er det strengt forbudt at fodre dyrene?
Fodring gør, at dyrene ændrer adfærd og bliver opsøgende. Dyrene er store, og de kan komme til at nappe og skubbe, hvis de begynder at forbinde mennesker med godbidder.

Nogle besøgende synes, at det er utrygt og ubehageligt, hvis dyrene er opsøgende og kommer tæt på.

Tag derfor hensyn til hinanden og dyrene – og lad være med at fodre dem.

 

Spørgsmål og svar om Lindholmfolden

Når folden er færdig til november 2023 får vi skiftende dyr i folden. Der vil periodevis gå galloway -køer, robuste heste, uldgrise og spendau-får i folden. Alle dyrene er vant til at gå ude hele året. Dyrene går i folden i perioder fordelt henover hele kalender-året. I perioder uden dyr i folden vil lågerne være åbne og bundet op.

I folden findes flere søer, vandløb og vandhuller. Her kan dyrene finde rigeligt vand af en fin kvalitet.

Dyr, der går i naturarealer, får en stor del af deres væskebehov dækket i forbindelse med græsning til forskel fra dyr, der fodres med hø og andet tørfoder.

Dyrene har adgang til et frostfrit drikketrug og læskure via låger til privat matrikel.

Dyrene ejes af Christina Keppie, som bor Tibbevangen 14. Dyrene tilses hver dag, og de vil blive holdt i et passende huld hele året og blive behandlet efter veterinære forskrifter. 

Der er dagligt tilsyn med dyrene i folden, så hvis du ser et skadet eller sygt dyr, kan det være en god idé at se situationen lidt an.

Det er ikke sikkert, at dyret er alvorligt skadet, men ved akutte situationer kan du ringe til forpagteren Christine Keppie på telefon 20671624 eller du kan banke på døren Tibbevangen 14.

Du kan også kontakte Christine Keppie, hvis du opdager, at hegn eller låger er gået i stykker.

Folden ligger i Lindholm, som ligger tæt på villakvarter i Herlev Kommune. Du er meget velkommen til at besøge folden.

Der er gode adgangsmuligheder med cykel, og hvis du er i bil, kan du fx parkere langs Barupvej.

Hold afstand til dyrene
Dyrene i folden er rolige og fredelige. De kan være nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal du holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende. 

Må der være hunde i folden?
Dyrene kan være opsøgende på hunde, så sørg for at holde hunden i kort snor og hold afstand til dyrene - eller lad hunden blive hjemme, hvis du skal ind i folden.

Hvorfor er det strengt forbudt at fodre dyrene?
Fodring gør, at dyrene ændrer adfærd og bliver opsøgende. Dyrene er store, og de kan komme til at nappe og skubbe, hvis de begynder at forbinde mennesker med godbidder.

Nogle besøgende synes, at det er utrygt og ubehageligt, hvis dyrene er opsøgende og kommer tæt på.

Tag derfor hensyn til hinanden og dyrene – og lad være med at fodre dem.