Alternative varmekilder

Luftvarmepumper er anlæg, der indsamler varme fra luften til at opvarme hjemmet. Der findes to forskellige typer af luftvarmepumper:

• en luft til luft-varmepumpe, der typisk kun kan bruges til at opvarme mindre bygninger, såsom sommerhuse.
• en luft til vand-varmepumpe, der benyttes til helårshuse, og som kræver vandbårne radiatorer eller gulvvarme.

Varmepumper og støj

En luftvarmepumpe kræver ikke tilladelse til etablering, men til gengæld støjer disse anlæg, hvorfor du skal overveje type og placering:

• Mange naboer oplever støjgener fra varmepumper, og de skal derfor overholde støjkrav i skellet til dine naboer. Inden du anskaffer dig en varmepumpe, er det derfor en god idé at undersøge, hvor meget den støjer, og om du har en egnet placering på din grund.
• Hvis din varmepumpe støjer for meget, kan du blive pålagt at nedbringe støjen. Det er kommunen, som er myndighed. I Herlev Kommune følger vi Miljøstyrelsens støjgrænser, det vil sige maksimalt 35 dB i skel til nabo om natten. Det er derfor en god idé at købe en støjsvag varmepumpe samt placere udedelen af pumpen væk fra naboer, hvis det er muligt. Generelt er det godt med afstand til naboer.
• Du skal være opmærksom på, at en placering tæt på en væg kan forstærke støjen i den modsatte retning.
• Udover at sikre sig, at varmepumpen ikke medfører støjgener for dine naboer, skal du også være opmærksom på, at Bygningsreglementet stiller krav til de støjforhold, der må være hos dig selv. For den udendørsstøj er der samme krav til støjen ved egne vinduer og udendørs opholdsarealer, som Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for støjen ved naboerne (dvs. 35 dB). Bygningsreglementet stiller endvidere krav til det indendørs støjniveau fra varmepumpen. Støjkravet er LAeq ≤ 30 dB. For luft til vand-varmepumper er dette sjældent et problem, såfremt anlægget installeres fornuftigt. Læs mere i vejledningen "Styr på støjen"

Læs mere om Energistyrelsens Støjberegner

Et jordvarmeanlæg er en varmepumpe, der er tilkoblet en nedgravet slange. Slangen er fyldt med en frostvæske (brine), der oplagrer varme ud af jorden og transporterer varmen ind i huset via en varmeveksler.

I modsætning til en luftvarmepumpe, støjer en jordvarmepumpe ikke. Til gengæld er det vigtigt at tage hensyn til, om anlægget kan udgøre en risiko for grundvandet. Derfor skal du altid søge kommunen om tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg.

Ved vandrette (horisontale) anlæg, graves jordslangerne typisk ned i ca. 1 meters dybde. Det kræver ca. 300 m2 have at dække et gennemsnitligt varmebehov i et typisk hus. Hvis der ikke er plads nok i haven, kan du også grave jordslangerne lodret eller skråt ned. Ved lodret jordvarme bores jordslangerne 120-180 meter lodret ned.

Ved vandrette anlæg, skal dit hus ligge mindst 50 meter fra et alment vandforsyningsanlæg og mindst 5 meter fra et ikke alment vandforsyningsanlæg. Slangerne skal ligge mindst 60 cm fra naboskel. Ved lodrette anlæg er sikkerhedsafstanden til en vandboring som udgangspunkt 300 meter.

Til din ansøgning om etablering af et jordvarmeanlæg skal du anvende portalen "Byg og Miljø"

Ansøgningen skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af jordvarmebekendtgørelsens bilag 1. Læs mere i Jordvarmebekendtgørelsen

I de områder, hvor man skal vente længst på at få tilbud om at blive koblet på fjernvarmen, kan en supplerende opvarmningsform overvejes.

Supplerende opvarmningsformer kan også have andre fordele og formål, fx undgåelse af fugt i en ellers uopvarmet kælder, ekstra varmetilførsel til et dårligt isoleret rum, m.m. Det kan f.eks. være en luft-til-luft varmepumpe.

Luft-til-luft-varmepumper er relativt billige i indkøb og installation og leverer billig, supplerende opvarmning i rummet, hvor den installeres. Luft-til-luft varmepumpens udendørs del skal overholde de støjregler, som fremgår under punktet "varmepumpe" ovenfor.

Læs om andre muligheder for supplerende varmekilder hos på Sparenergis hjemmeside

Er I flere husstande i nærområdet, der gerne vil udskifte olie- eller gasfyr, og ønsker I ikke fjernvarme, kan I overveje en fælles mindre opvarmningsløsning.

En fælles opvarmningsløsning producerer varme til flere husstande, og kan etableres på baggrund af forskellige teknologier.

De individuelle varmeløsningers krav om f.eks. plads eller afstand til naboskel kan være svære at leve op til, når man bor tæt. I de tilfælde kan man overveje at gå sammen med sine naboer om en varmeløsning, hvor I deler både udgifter til og udbytte af løsningen.

En fælles mindre varmeløsning består af en udendørs varmekilde på et fællesareal, og giver varme til flere boliger på samme tid.

Varmekilden kan f.eks. være:

• en stor vandret eller lodret jordvarmepumpe
• en luft til vand-varmepumpe
• individuelle varmepumper med fælles jordslanger
• en fælles grundvandsvarmepumpe eller et fælles søvarmeanlæg

Hvis den fælles løsning erstatter en lokal varmecentral med olie eller gas, kan den stå samme sted. Ellers skal I finde et egnet fællesareal.

En fælles mindre varmeløsning kræver typisk mere rådgivning og tilpasning til de lokale forhold end en individuel varmepumpe.

Når du har skiftet varmekilde, skal du rette det i BBRs selvbetjening