Olietanke

Skal du sløjfe en gammel olietank eller vil du vide, om der er en olietank på din grund?

Hvis du skal anmelde nye/eksisterende olietanke eller sløjfning af olietanke, skal du ansøge om dette gennem Byg og Miljø

Gå til Byg og Miljø

Hvis du ejer af en olietank, er du samtidig ansvarlig for, at tanken er i god stand. Det begrænser risikoen for at forurene jord og grundvand med olie. Hvis du er i tvivl, bør du læse pjecen med de vigtigste miljøregler for olietanke. Den finder du nederst på denne side. Der er fastsat sløjfningsterminer for, hvor gamle olietanke må blive. Sløjfningsterminerne er afhængige af, hvordan tanken er lavet, og hvad du ved om tanken. For at undersøge aldersgrænsen for din tank, skal du kende følgende oplysninger:

  • Tankens godkendelsesnummer
  • Produktionsår for tanken
  • Hvilke materialer tanken består af
  • Hvilken rustbeskyttelse tanken har

 

 Hvis du vil sløjfe din nedgravede olietank, skal du gøre følgende:

  • Olietanken skal tømmes for olie.
  • Opsugning foretages i flere omgange for at væske langs siderne
  • kan løbe til.
  • Påfyldningsstudsen og udluftningsstudsen fjernes og tanken afblændes, så det ikke længere er muligt at fylde fyringsolie i tanken.
  • Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
  • Hvis der er fare for sammenstyrtning (f.eks. ved tung kørsel) anbefales at den nedgravede tank sandfyldes eller graves op. Plasttanke bør altid sandfyldes for at forhindre, at de stiger op mod overfladen.
  • Overjordiske tanke kan køres bort.
  • Husk at anmelde sløjfning af olietanken via Byg og Miljø, så BBR kan blive opdateret.

Hvis du vil foretage opgravning af din olietank skal du gøre følgende:

  • Olietanken tømmes for olie.
  • Opsugning foretages i flere omgange for at væske langs siderne kan løbe til.
  • Rørforbindelsen til fyret afbrydes.
  • Hvis der konstateres en forurening, skal arbejdet straks standes og forureningen anmeldes til Herlev Kommune.

Generelt gælder, at hvis olietankens alder ikke kan identificeres, skal tanken sløjfes straks. Hvis sløjfningsterminen er overskredet, er tanken ulovlig.

Tank og rørsystem skal tømmes, rengøres og fjernes fra ejendommen, når du sløjfer din overjordiske olietank.

      Sløjfningstermin
Overjordiske tanke Ståltanke Uden indvendig korrosionsbeskyttelse 30 år efter fabrikationsåret
Med indvendig korrosionsbeskyttelse 40 år efter fabrikationsåret
Plasttanke Enkeltvæggede 25 år* efter fabrikationsåret
Dobbeltvæggede 40 år efter fabrikationsåret

* Gælder også tanke af andet end plast og stål. Der er efter Miljøstyrelsens oplysninger ikke markedsført olietanke af plast tidligere end omkring år 2000.

Sløjfningsterminer

Generelt gælder, at hvis olietankens alder ikke kan identificeres, skal olietanke af stål sløjfes straks, og 31. marts 2015, hvis det er en plasttank. Hvis sløjfningsterminen er overskredet, er tanken ulovlig.

    Sløjfningstermin Er sløjfningstermin overskredet, gives generel frist for sløjfning til nedenstående dato
Ståltanke (glasfiberbelagte) Uden indvendig korrosionsbeskyttelse 40 år efter fabrikationsåret 31. marts 2010
Med indvendig korrosionsbeskyttelse 50 år efter fabrikationsåret  
Plasttanke   45 år efter fabrikationsåret 31. marts 2015

Alle nedgravede olietanke, som er produceret i 1970 eller senere, og overjordiske tanke som er produceret i 1980 eller senere, har en tankattest. Tankattesten bør ligge mellem husets papirer.

Alle nedgravede tanke, som er produceret i 1970 eller senere, og overjordiske tanke som er produceret i 1980 eller senere, skal have et synligt mærkeskilt. Her skal de oplysninger stå, som du har brug for - bortset fra godkendelsesnummeret, der først findes på alle overjordiske tanke fra 1999. Tankens godkendelsesnummer består af fem eller seks tal, der fortæller om fabrikatet, udvendig overflade, konstruktion, indvendig overflade. Under godkendelseskoder 1970-1999 og godkendelseskoder 2000 - i dag kan du se, hvad godkendelsesnumrene betyder.

Godkendelsesnumre indtil 31.12.1999 (5 cifre: XX XXX)
Ciffer   Enme Værdi         Betydning
1 & 2 Fabrikantnr.  01, 02, osv. Ciffer 1 og 2 identificerer tankfabrikanterne.
3 Tanken udvendigt 0 Ståltank med polyester
1 Ståltank med polyester, udvendige afstivningsringe
2 Ståltank med polyester, indvendige skot
3, 4, 5 og 6  
7 Tank af nylon
8 Tank af polyethylen
9 Tank af glasfiberarmeret polyester
4 Tankkonstruktion 0 Cylindrisk ståltank
1 Cylendrisk plasttank
2 Kugleformet plasttank
3 Ellipsoidisk plasttank
4, 5, 6, 7, 8 og 9  
5 Tanken indvendigt 0 Ståltank, ubehandlet indvendigt
1 Ståltank behandlet efter bilag III i olietankbekendtgørelsen
2 Ståltank behandlet efter bilag IV i olietankbekendtgørelsen
3 Ståltank beskyttet med magnesiumanoder
4 Ståltank beskyttet med uorganisk zinkstøvmaling
5 Ståltank beskyttet med metalsprøjtning med zink
6, 7 og 8  
9 Anden tank, ubehandlet indvendigt
Godkendelsesnumre fra 2000 til i dag (6 cifre: AB-CDEF)
A & B Fabrikantnr. 01, 02, osv AB identificerer fabrikanterne
C Placering 1 Nedgravet
2 Overjordisk generelt
3 Overjordisk lodret cylinder
4 Villatank u. mandehul, nedgravet
5 Villatank u. mandehul, overjordisk
D Konstruktion 0 Cylindrisk ståltank, evt. med indvendige afstivningsringe
1 Cylindrisk ståltank med indvendige skot
2 Cylindrisk ståltank med udvendige afstivningsringe
3 Oval ståltank
4 Kasseformet ståltank
5 Dobbeltvægget cylindrisk ståltank
6 Dobbeltvægget tank af anden konstruktion
7 Tank af nylon
8 Tank af polyuthylen
9 Tank af GUP (Glasfiber og plast)
E Udvendig korrosionsbeskyttelse 0 GUP (Glasfiber og plast)
1 Indendørs opstilling
2 Udendørs opstilling
3 Endoprene 868.06 (kun for dobbeltvæggede nedgravede)
4, 5, 6, 7, 8 og 9  
F Indvendig korrosionsbeskyttelse 0 Ubehandlet
1 Epoxy
2 GUP (Glasfiber og plast)
3 Offeranoder
4 Uorganisk Zinkstøvmaling
5 Metalsprøjtning med zink
6 Bundkar med belægning
7, 8 og 9  
Kontakt

Miljøteamet

Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
44526453
miljo@herlev.dk

Åbningstider
Man-Fre 09:00 - 14:00