Idrætsklassen startede op i 2018, og siden da har mere end 100 unge haft mulighed for at udvikle deres sportsevner i skoletiden. Det sker med flere indlagte træningstimer, mere dialog med foreninger og klubber og større fleksibilitet i skoleskemaet. Undervisningen varetages af Kildegårdskolen, som sikrer, at skolegangen ikke forsømmes men planlægges bedre, så skole og sport går hånd i hånd.
Det kan du forvente som elev på idrætsklassen
- Undervisning hver dag fra klokken 8 til 15
- Morgentræning i egen klub 2 gange om ugen - eller basistræning på skolen
- Fleksibilitet i forhold til stævner, træningslejre m.m.
- Skolens koordinator sikrer kontakt mellem klub og skole
- Der vil være ekstra fokus på idræt, kost og sundhed i undervisningen
Informationsmøde den 8. februar 2024
Til mødet vil du høre mere om idrætsklassen, både hvad det kræver at gå der, og hvad du kan forvente i forhold til en almindelig klasse.
Det sker den 8. februar 2024 kl. 17-18.30 på Kildegårdskolen Vest, Dildhaven 40 (i Crealab/kælderen).
Ansøgningsfrist den 7. marts 2024
Du udfylder et ansøgningsskema, som skal sendes senest den 7. marts 2024. Sammen med ansøgningsskemaet sender du en udtalelse fra din skole og klub samt en personlig motiveret ansøgning. I udtalelsen fra skolen skal dine lærere beskrive:
- Dine sociale kompetencer
- Dit faglige standpunkt i dansk, matematik og engelsk. Gerne i form af en elevplan eller inddeling i under middel, middel eller over middel
Derudover skal din klub lave en kort beskrivelse af:
- Dit sportslige niveau og engagement
- Rolle på holdet
- Udviklingspotentiale
- Kontakt information på primær-træner
Sådan sender du din ansøgning
- Send din ansøgning til Idrætsklassen 2024-2025 på mail til Nich
Den fysiske test
Er du en af de udvalgte elever, inviteres du til en fysisk test tirsdag den 12. eller torsdag den 14. marts 2024 kl. 8-10, og den vil indeholde:
- Øvelser indenfor løb, løft og spring
- En kort snak med en fysioterapeut
- Mentale og fysiske samarbejdsøvelser
Du kan følge Idrætsklassen på Instagram.