Politisk indflydelse

Som forening kan I indgå i politiske hørings- og beslutningsprocesser.

Herlev Kommune ønsker et bredt og dynamisk aktivitetstilbud for byens borgere. Af samme grund er der stor politisk interesse i både at give de bedst mulige betingelser for det frivillige, folkeoplysende foreningsliv samt at samarbejde bedst muligt med foreningerne.

Som forening er der flere muligheder for løbende at orientere sig samt deltage i de politiske hørings- og beslutningsprocesser på kultur-, idræts- og fritidsområdet.

Forenings- og Fritidsråd er godkendt af Herlev Kommunalbestyrelse og er, i henhold til Folkeoplysningslovens § 35, stk. 2, nedsat som råd for at varetage brugerinddragelsen på det folkeoplysende område.

Rådet har høringsret i sager, der vedrører politik for den folkeoplysende virksomhed, kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed samt kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.

Indstillingsret

Rådet har indstillingsret i forhold til aktivitetstilskud, Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbeløb samt fordeling af lokaler (dog ikke idrætsanlæg).

Beslutningsret

Rådet har beslutningsret i forhold til Udviklingspuljen og varetager behandlingen af ansøgninger hertil.

Vedtægter

Vedtægter for Forenings- og Fritidsrådet

Medlemmerne

Rådets medlemmer vælges for en fire-årig periode, svarende til den kommunale valgperiode.

For perioden 2022 - 2025 er følgende valgt

Fra Kultur- og Fritidsudvalget

  • Michele Møller Amundsen (formand), (stedfortræder: Rene Brohammer)
  • Ibrahim Benli (Ø), (Stedfortræder: Henrik Sundstrup)
  • Deniz Kücükavci (B), (Stedfortræder: Jacob Aagesen)

Medlemmer fra det folkeoplysende område 

  • Stefan Bruun Rasmussen, Voksenundervisning, (Stedfortræder: Jan Mogensen)
  • Jesper Kallesøe, Idrætsforeninger, (Stedfortræder: Anni Jensen)
  • Jacob Hagen, ikke-idrætslige foreninger, (Stedfortræder: Hanne Holst)
  • Ole Iversen, Børne og ungdomssamrådet, (Stedfortræder: Rasmus Lind)

Kontaktoplysninger

Har du brug for at komme i kontakt med Forenings- og Fritidsrådet, er du velkommen til at kontakte Andreas Nielsen på telefon 24 42 28 18 eller på mail HK57927@herlev.dk.

På Idrætsforum mødes Herlevs idrætsforeninger og politikere for at drøfte og holde sig orienteret om idrætspolitiske emner.

Idrætsforums formål er at sikre en god dialog og information mellem politikere, administration og idrætsforeninger. Idrætsforum er del af en samlet dialogindsats, mellem Herlev Kommune og idrætsforeningerne, der også omfatter brugermøder og fordelingsmøder på alle idrætsanlæg.

Medlemmer

Idrætsforum består af 7 politikere udpeget af Kommunalbestyrelsen samt én repræsentant fra hver idrætsforening i Herlev Kommune.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at udpege yderligere politiske medlemmer.

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget er født formand for Idrætsforum. Idrætsforeningerne udpeger en næstformand. Herlevs folkeskoler inviteres til hver at stille med en central idrætskoordinator til idrætsforums møder.

De 7 politiske medlemmer for perioden 2022-2025:

  • Michele Møller Amundsen (A
  • Gert Bukkjær (B)
  • Jacob Aagesen (C)
  • Rene Brohammer (A)
  • Henrik Sundstrup (A)
  • Betina Skovby (F)
  • Ivan Skafte-Bundgaard (C)

Møder

Idrætsforum afholder tre møder årligt. Møderne holdes anden tirsdag i henholdsvis marts, september og november. Idrætsforums møder holdes for lukkede døre.

Mødernes indhold

Mødernes indhold er bl.a. nyt fra Kultur og Fritid, overordnede drøftelser af idrætspolitisk karakter, meddelelser fra formanden og eventuelt.

Dagsorden sendes ud en uge før mødet. Ønsker til punkter på dagsordenen sendes til Kultur og Fritid senest 28 dage før mødet afholdes.

Kontakt

Har du spørgsmål til Idrætsforum, forslag til dagsordenen eller ønsker du at være repræsentant på Idrætsforum, kan du kontakte Idræts- og Foreningskonsulent Rikke Alstrup-Hansen på 21 39 84 04. 

1. Formål

  • a) Idrætsforums formål er at sikre struktureret dialog og information mellem politikere, administration og idrætsforeninger.
  • b) Idrætsforum er del af en samlet dialogindsats, mellem Herlev Kommune og idrætsforeningerne, der også omfatter brugermøder og fordelingsmøder på alle idrætsanlæg.

 

2. Sammensætning

  • a) Idrætsforum består af 7 politikere udpeget af Kommunalbestyrelsen samt én repræsentant fra hver idrætsforening hjemmehørende i Herlev Kommune.
  • b) Kommunalbestyrelsen har mulighed for at udpege yderligere politiske medlemmer.
  • c) Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget er født formand for Idrætsforum.
  • d) Idrætsforeningerne udpeger i deres midte en næstformand. Idrætsforeningerne skal indstille deres kandidat(er) til næstformandsposten til forvaltningen senest 15 marts. Udpegningen er for fire år og følger kommunalbestyrelsesperioden. I tilfælde af formandens forfald leder næstformanden mødet.
  • e) Herlevs folkeskoler inviteres til hver at stille med en central idrætskoordinator til idrætsforums møder.

 

3. Mødefrekvens og -struktur

  • a) Idrætsforum afholder tre møder årligt.
  • b) Møderne holdes som udgangspunkt den anden tirsdag i henholdsvis januar, april og september.
  • c) Idrætsforums møder holdes for lukkede døre.

 

4. Sekretariat

  • a) En repræsentant fra Center for By, Kultur og Erhverv varetager sekretariatsfunktionen, herunder udfærdigelse af dagsorden og protokol. Side 2 af 2

 

5. Dagsorden

Indeholder følgende elementer: nyt fra By, Kultur og Erhverv, overordnede drøftelser af idrætspolitisk karakter, meddelelser fra formanden og eventuelt. Ydermere kan der ved april og september-mødet være særlige arrangementer.

Særlige arrangementer, er arrangementer der skal bidrage til, at Idrætsforum lever op til dets formål, a, og b. Det kan være oplægsholdere, både interne og eksterne, med viden og information om relevante emner. Dagsordenen udsendes ca. en uge før mødet.

 

6. Repræsentation i øvrige fora

a) Idrætsforum udpeger blandt foreningerne en repræsentant til skolerådet. Udpegningen er for fire år og følger kommunalbestyrelsesperioden.

 

Vedtaget af Idrætsforum den 11. januar 2022

Se, hvilke medlemmer af Herlev Kommunalbestyrelse 2018-2021, der sidder i Kultur- og Fritidsudvalget.

Medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget 2022-2025

  • Michele Møller Amundsen (A) (formand)
  • Jacob Aagesen (C)
  • René Brohammer (A)
  • Henrik Sundstrup (A)
  • Deniz Kücükavci (B)
  • Henrik Hilleberg (C)
  • Ibrahim Benli (Ø) (næstformand)

Herlev Kommunes idrætspolitik har fællesskabet i centrum gennem idræt og bevægelse for alle. I Herlev dyrkes der idræt og bevægelse på mange måder og steder. Det foregår blandt andet i idrætsforeningerne,  fitness- og dansecentre, kommunale tilbud, på arbejdspladsen og selvorganiseret. De forskellige typer af idræts- og bevægelsestilbud tiltrækker forskellige borgere, og bidrager positivt på hver deres måde. Vi er sammen om det gode liv i Herlev.

Idrætspolitikken tager afsæt i tre temaer:

  • Tema 1: Idræt og bevægelse for alle
  • Tema 2: Idrættens mødesteder
  • Tema 3: Idrættens talentudviklingsmiljøer

Sådan er Herlev Kommunes idrætspolitik blevet til

Herlev Kommunes idrætspolitik blev vedtaget den 13. september 2023 af Kommunalbestyrelsen. Forud for godkendelsen har været et tæt samarbejde mellem Herlevs idræts- og foreningsliv og Herlev Kommune.

Temaerne er udarbejdet på baggrund af evalueringen af Herlev Kommunes tidligere idrætspolitik fra 2025-2021, og gennem inddragelse af idrætsinteresserede herlevborgere og kommunes idrætsforeninger på en workshop i efteråret 2022. Værdier og kultur for samarbejdet mellem idrættens aktører, samt temaernes indhold er drøftet med en arbejdsgruppe under Idrætsforum.

Læs Herlev Kommunes idrætspolitik 

 

 

 

Kontakt

Idræt og folkeoplysning

Skinderskovvej 31
2730 Herlev
44 52 58 58
idraet@herlev.dk

 
 
Åbningstider
Mandag 8-15
Tirsdag 8-15
Onsdag 8-15
Torsdag 8-17
Fredag 8-14