Mange foreninger har børn og unge under 15 år blandt sine medlemmer. Er det tilfældet i jeres forening, er I forpligtede til at indhente børneattester, når I tilknytter en instruktør, træner eller leder, der som led i udførelsen sine opgaver har direkte at gøre med disse børn unge.
Børneattester
Denne lov om børneattester er indført primært for at sikre, at de voksne ikke tidligere har været straffet for overgreb på børn.
Foreningerne skal således indhente en børneattest, før ansættelsen eller beskæftigelsen af en enhver person, som skal have vedvarende og direkte tilknytning til børn og unge under 15 år. Det gælder, uanset hvor meget eller lidt tid denne person er sammen med de pågældende børn og unge.
Konkret betyder det, at når en ny instruktør/træner/leder eller anden person starter i foreningen, skal I starte med at indhente børneattest. Med andre ord inden vedkommende får fast tilknytning til børn og unge under 15 år.
Vedkommende må først starte arbejdet med børnene og de unge, når I har fået svar tilbage fra Rigspolitiet; på om der i Det Centrale Kriminalregister findes sager, som problematiserer personens omgang med børn og unge.
Én gang årligt er foreningen forpligtet til at indsende en erklæring om, at de overholder reglen om at indhente børneattester. I ”Erklæring om indhentelse af børneattester” tilkendegiver foreningen over for Herlev Kommune, at man har forstået den lovmæssige forpligtelse, samt at man overholder den.
Erklæring om børneattester indsendes sammen med Beretning og regnskab - deadline 1. august.