Herlevs skoler
Skolerne i Herlev Kommune er inddelt i tre distrikter efter bopæl:
Herlev Byskole
Kildegårdskolen
Lindehøjskolen
Dit barn er garanteret en plads på den distriktsskole og SFO, som er tilknyttet det distrikt I bor i. Hvis du er i tvivl om, hvilket skoledistrikt du og dit barn er tilknyttet, kan du finde ud af det på denne side.
Anden skole end distriktsskolen
Der er frit skolevalg både indenfor og udenfor kommunegrænsen. Det betyder, at der er mulighed for frit at ønske, hvilken skole et barn skal gå på i bopælskommunen eller i en anden kommune. Dette betyder, at der også gives mulighed for optagelse i skolefritidsordning på den valgte skole.
Hvis du ønsker dit barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen, kan du ansøge om det, når du indskriver dit barn til skole på webindskrivningen. Ansøgningen vil blive behandlet efter reglerne om frit skolevalg, som du kan læse om nedenfor. Ønsket kan kun imødekommes, hvis der er ledige pladser på den pågældende skole. Du kan forvente svar på ansøgningen i starten af februar, når indskrivningen og fordelingen er endelig afsluttet.
Tilgå webindskrivningen
Hvis du er tilflytter og ønsker at dit barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen, skal du rette henvendelse til den ønskede skole.
Hvis du ønsker dit barn skal flytte skole til en anden skole end distriktsskolen bedes du først kontakte lederen på dit barns nuværende skole om dette, herefter kan du rette henvendelse til den ønskede skole for at forhøre dig om der er plads.
I Herlev Kommune kan skolerne afvise elever fra andre skoledistrikter, hvis antallet af elever i den ønskede klasse er 21 eller derover.
Søskendegaranti
Hvis dit barn har ældre søskende, der går på en anden skole end distriktsskolen, har I ret til at vælge den samme skole og SFO til det yngre barn.
Tilknytning til daginstitution
Du har ved skoleindskrivning ret til at vælge den skole, som barnets daginstitution er tilknyttet. Se oversigten over tilknytning mellem skoler og daginstitutioner.
Privatskole
Hvis du har valgt, at dit barn skal starte i privatskole, skal du angive dette på webindskrivningen. Hvis skolen og skolefritidsordningen først starter til august, kan barnet forblive i sit dagtilbud til 31. juli. Du skal i denne forbindelse senest den 1. februar sende dokumentation for, at dit barn er optaget på en privatskole via borger.dk til Skole, SFO og Daginstitution.
Tilgå borger.dk